Lyssna

Økumenisk kirkevandringen

Tirsdag 28 maj 2024 18.30

I traditionen tro vil der være muligt at besøge folkekirken, metodistkirken, den engelske kirke, den russisk-ortodokse kirke, den katolske kirke og den svenske kirke på den årlige kirkevandring gennem Nyboder og Frederiksstaden.

Kirkevandringen afholdtes første gang i 1955. Den er tilrettelagt af Alban- og Sergijsamfundet i samarbejde med kirkerne i programmet.

Kirkevandringen har karakter af én lang gudstjeneste i forskellige led. Men der lægges også vægt på, at hver kirkes musikalske og liturgiske særpræg kommer til udtryk, så man får en fornemmelse af enheden i mangfoldigheden.

Efter den fælles indledning i Skt. Pauls vandrer man rundt til kirkerne i fire hold, som samles til fælles afslutning i Gustafskyrkan.

Hold 1 – Blå: Start i Skt. Paul - St. Alban's - Skt. Ansgars – Jerusalemkirken – Gustafskyrkan

Hold 2 – Rød: Start i Skt. Pauls - Jerusalemkirken - Aleksandr Nevskij - Skt. Ansgars – Gustafskyrkan

Hold 3 – Grøn: Start i Skt. Pauls – Jerusalemkirken - St. Alban's – Skt. Ansgars – Gustafskyrkan

Hold 4 – Gul: Start i Skt. Pauls - Aleksandr Nevskij - Skt. Ansgars - Jerusalemkirken - Gustafskyrkan

Alt efter vejret plejer kirkevandringen at samle ca. 700 deltagere, men det skal ikke afholde nogen fra at gå med. I Gustafskyrkan er der muligt at købe en kop kaffe og ”kanelbulle”.

Arrangementet indgår i Den Økumeniske Bedeuge for Kristen Enhed www.danskekirkersraad.dk

Hvilke kirker besøges:

Skt. Pauls Kirke (Folkekirken, invigd 1877)
Jerusalemskirken (Metodistkirken, invigd 1866)
Skt. Alexander Nevskij kirke (Den russisk-ortodokse kirke, invigd 1883)
Skt. Ansgar kirke (Den romersk-katolske domkirke, invigd 1842)
Skt. Albans Church, (Den anglikanske kirke, invigd 1887)
Gustafskyrkan (Den svenska evangelisk-lutherske kyrkan, invigd 1911).